Digte "Om livet og sådden noed"

Hvorfor skriver jeg digte?

Jeg tror det begyndte med, at jeg havde et behov for at sætte ord på nogle af livets "grundsætninger". Ikke bare skrive af karsken bælg, men sætte det på en slags formel. Livsfilosofiens svar på Phytagoras.

De her tre digte, indeholder for mig noget af de væsentligste elementer i et godt liv. Et liv som ikke bare er godt for "mig", men også for "dig", mit medmenneske, min "næste".
 
Min datter og barnebarn strutter af livsglæde på dette dejlige selvportræt.

 



 

Y DMYGHED


Ydmyghed gør dig smuk.
Ydmyghed er ikke underlegenhed,
men i slægt med kærlighed.
Ægte ydmyghed hører næstens suk.


Ydmyghed er et defensivt våben.

Ydmyghed forsvarer dig, men angriber ingen.

Fælder ingen dom.

Ydmyghed er visdom.


Ydmyghed er mod.

Ydmyghed afviser hovmod

og viser aldrig underdanighed.

Til gengæld ofte venlighed.


Ydmyghed er en ridderorden.

Spred den ud over hele jorden.



J. E. Kelter, 5. marts 2009


Ydmyghed er en ridderorden.

 

Et lille digt om venskab

En hyldest til Philia og Agabe. *



Der er tre græske ord for kærlighed.

 

eros: oprindelig "sjælens længsel mod det guddommelige",(nu æstetisk eller romantisk kærlighed)

 

philia: inderlig hengivenhed mellem personlige venner

og

 Agabe, der betyder forståelse og forløsende god vilje overfor alle mennesker. Det er en uegennyttig kærlighed, som ikke sættes i bevægelse af nogen egenskab eller funktion hos dens genstand. Det er en næstekærlighed, der omfatter både venner og fjender - den "kalder alle for sin næste".

 


Venskab er et eksperiment.

Og knapt begyndt,

er det ofte endt.

Men spirer der en kim,

som vokser og blir stærk,

kan det ende som et livsværk


Venner er livets grøde!

Du rækker dem en lillefinger.

De gir dig hele armen,

du behøver slet ikke nøde.

Med dem som mit bagland,

føler JEG mig tryg, mand.


Venner er der når livet vender

- også på hovedet

Når man tror at alting ender.

Kan ikke finde hoved eller hale.

Så er venner dem som vil tale,

selv om det er svært.


En ven er en slags mentor.

En kilde til Aha!

Og sådan en vil alle, helt sikkert gerne ha.

Men det kræver af DIG,

du holder gryden i kog

Ellers mister du noget, som blev en del af dit jeg.


Om venskab er skrevet i al evighed

Det skyldes måske,

det en slags kærlighed.

Venskab er menskehedens byggesten.

Skaf mange af dem,

Og bliv selv én.




Jørn Kelter, 28. juli 2008

Tilegnet alle mine kære venner.

*Se mere om eros, philia og agabe på dette link:

http://www.diapraxis.org/Ahimsa.htm


Alle rettigheder forbeholdes.

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Kærlighed til medmennesket, ganske enkelt.

 

Vær sikker på dig selv

--------------------------------------------------




Vær sikker på dig selv,

ikke andre.

Hav tillid til dig selv,

OG til andre.


Lev DIT liv,

ingen andres.

Forsød dit liv,

OG andres.


Hvis du indfri’r andres ambitioner,

vil du komme til forkerte stationer,

fyldt med uhåndterlige relationer.


Læg selv din rute,

ikke andres.

- det er en lang vej der skal vandres –

når du dit mål.

Så brænder livets bål,

uden at ose.


Lad dig gerne rose,

og gi’ andre en rose.

Ros! – men aldrig dig selv.


Vis respekt for andres værdier,

og ta’ aldrig mer’ end du gi’er.


Jørn E. Kelter

21. oktober 2008

Mit ældste barnebarn, Tristan og hans "nanny" Luzy med det yngste barnebarn, Emma, på ryggen, på et underskønt sted i Afrika.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Anni | Svar 02.02.2012 14.30

Sikke mange sider, du har på din hjemmeside. Selv er jeg lige begyndt, så jeg er dybt imponeret. kH Anni

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.04 | 09:45

Hej
Jeg har fundet nogle gamle, desværre medtaget, tinsoldater på loftet.
hovederne kan tages af?

...
22.03 | 17:38

Jeg takker så meget for roserne Anni! Jeg synes konceptet i 123-hjemmeside er ret nemt at arbejde med, selvom det jo også har sine begrænsninger.

...
22.03 | 11:11

Hej Jørn!
Jeg er meget imponeret over din hjemmeside. Jeg skal tage mig en del sammen, inden min bare bliver værd at besøge. Men jeg må tage ved lære. kH Anni

...
12.02 | 08:56

Kære Jørn
Jeg troede du havde lagt din nye billeder ind fra din sidste rejse til Zimbabwe!
Men det har du nok ikke haft tid til endnu!
Kærlig hilsen Poly

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE